Skoler

Folkeskolerne landet over oplever udfordringer. For mange
børn trives ikke i skolen. Det skal der gøres noget ved.
Jeg vil styrke klasselærerfunktionen, som blev nedprioriteret
med folkeskolereformen. Klasselærerne skal have mindst en
time om ugen til at sikre at klassefællesskaberne er gode, og
at småproblemer i klassen bliver løst, inden de vokser sig store.
Der skal være tryghed i klassen og i frikvartererne for alle børn.

Der skal være flere timer med to lærere i klassen, eller en lærer og en pædagog, og der
skal være lokaler nok til at klasserne kan deles op, når der er behov for det.


Vi skal sikre et respektfuldt samarbejde mellem skole og forældre, og vi skal sikre det
gode arbejdsliv for lærerne.