Om Peter Als

Jeg er Peter Als og har været medlem af
kommunalbestyrelsen i 16 år. De sidste 12 år
har jeg været formand for den socialdemokratiske
gruppe, hvor jeg sammen med borgmesteren har
stået for samarbejdet med de øvrige partier.
Jeg er på 12 år formand for Børne- og Skoleudvalget.


Jeg har plads i økonomiudvalget, i eliteidrætsrådet og i afbureaukratiseringsudvalget.
Jeg er nyligt gået på pension efter mere end 42 år som klubleder i Klub Ballerup Nord.


Privat: Jeg er gift med Annette. Vi bor i Skovlunde, har to voksne børn og 6 børnebørn.
I min sparsomme fritid får jeg motion ved løb, cykling og O-løb.


Hvorfor genopstiller jeg?


Det går godt i Ballerup Kommune på næsten alle områder. Faktisk rigtigt godt.
Mange års socialdemokratisk ledelse af kommunen har skabt en kommune med en
solid økonomi, med Danmarks stærkeste erhvervsliv, med gode skoler og institutioner,
god service i ældreplejen, med et sprudlende kulturliv og gode fritidstilbud til børn og unge.


Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Mange ting er i forandring i Danmark i disse år,
og der er brug for dygtig ledelse af kommunen. Der er brug for en indsigtsfuld og
handlekraftig kommunalbestyrelse, gerne med en blanding af unge og mere erfarne
kandidater. Og ledet af socialdemokratiet, som står for både sikker drift og udvikling.


Som erfaren politiker og forhandler med de øvrige partier mener jeg, at jeg kan gøre
en positiv forskel i den kommende kommunalbestyrelse.


Jeg tror, at borgerne foretrækker politikere, der samarbejder om at udvikle kommunen.
Som formand for den socialdemokratiske gruppe er det mig, der sammen med
borgmesteren skal sikre, at det gode samarbejde i kommunalbestyrelsen fortsætter.